Onsdag gik turen til Kalrayan Hills – et (køligt) bjergområde på 2.500 km2… Her mødte vi Reverend Benjamin og hans familie, som viste rundt på skole og hostel for børnene… En rigtig dejlig tur – og vi var endda tidligt tilbage (efter 5 timers kørsel) og er gået i gang med at pakke kufferterne før afrejsen i morgen, torsdag…
Det BLIVER nu dejligt at komme hjem igen og for alvor fordøje de uendeligt mange indtryk 😉
Mandag og tirsdag har været hårde arbejdsdage med skolebesøg, lange køreture, møder i selvhjælpsgruppe for kvinder og Children’s Parliament… Tidligt afsted og sent hjem – det tærer på de skandinaviske tropekræfter 🙂 Heldigvis bød mandagen også på et besøg hos skrædderen, hvor Jytte og Mette skulle have lavet blouses til deres flotte sarier… Den tamil/engelsktalende Epsy, som vi havde med som tolk, sagde på et tidspunkt noget om udskæringen, som Jytte ikke forstod – og Jytte bad Jesper hjælpe… Så blev der HELT stille i rækken af symaskiner, og pigerne fnisede! Dén går ikke! 🙂 Men kort efter stod Mette over for samme problem, og dér henvendte de sig til Svend Erik! Han måtte afgøre det – han er jo hendes mand! 🙂
Næ nej…! Søndagen startede ekstra tidligt, for vi skulle fra Siloam til Somasipadi allerede kl. 7.30, så Mette kunne få præstekjolen på inden gudstjenesten startede kl. 8.30… Vi ankom kl. 8.27 – og der var ikke en sjæl; ikke engang præsten 😉 Men de dukkede op lidt efter lidt, og efterhånden som gudstjenesten skred frem (på tamil, selvfølgelig) fik de endda højttalere og mikrofoner til at virke… 🙂
SÅ blev det endelig ferie – i hvert fald i 2 dage, inkl. 8 timers transport til og fra Trankebar, samt et enkelt skolebesøg i Puddukupamm… Trankebar var fantastisk med Fort Dansborg, luksus på Hotel Bungalow on the Beach, og ikke mindst en spændende rundtur i den historiske bydel med levn fra danskertiden overalt… Dejligt! 🙂
Continue reading
På trods af utallige strømafbrydelser (som slet ikke er usædvanligt hernede), har vi haft en rigtig god dag i ALC’s hovedkvarter i Siloam nær byen Tirukoilur. På Siloam(hvor der også er en kostskole for piger + Play School, Elementary School og High School) har vi været sammen med tre danske piger, Kirsten, Mathilda og Lena, som er henholdsvis lærer og pædagogstuderende. Dem skal vi følges med til Trankebar i morgen, og har også været ind i Tirlokoilur sammen med dem et par gange. I dag undlod vi at lade os transportere med de små trehjulede, og spadserede i stedet – til stor bevågenhed fra de mange, der bor helt op ad hovedvejen. Continue reading
Sidste dag i Tiruvannamalai blev brugt på at sove (lidt) længe, få en god omgang morgenmad – i modsætning til i går! 🙂 Ved middagstid tog vi på sidste skolebesøg i Somasipadi, hvor eleverne havde lavet udstillinger og forberedt flotte små foredrag om deres Lego Education Material for os. Det var superflot, og de var vilde med at vise og fortælle. Frokosten blev indtaget i skolens headmistress’ private bolig, og efter lidt gaveudveksling flyttede vi til Silam, ALC’s hovedkvarter ved Tirukoilu. Continue reading
Dette er IKKE ferie… 😉 Dagens program startede med morgenmad kl. 7 i en noget suspekt restauration, hvor gekkoerne hilste på fra væggene – og hvor den tjeneren påstod, at deres varme risret var helt super morgenmad… Dét har vi diskuteret lidt frem og tilbage siden hen! 🙂 Men på en halv portion og en kop skoldende hed kaffe gik turen op ad Thiruvannammalais bjerg, hvor aber og hinduer i små og store helligdomme holder til langs stien mod toppen. Et fantastisk syn ud over byen og den enorme tempelplads. Med minibus (efter indisk standard en ganske udmærket én) ad stenede veje igennem byen og til ALC’s hovedkvarter “Lebanon”, hvor vi så nybyggeri og et sanctuary for udstødte kvinder, ligesom vi fik lejlighed til at hilse på områdets høje herrer i stedets historiske kontor, hvor kongefamilien (altså den danske!) stod på arkivskabene.
Efter en nat med tiltrængt søvn (men hvor der alligevel ikke blev meget af det fordi Chennai’s trafikanter ligefrem har SKILTE bagpå køretøjerne, hvor de opfordrer til at bruge hornet) blev morgenmaden indtaget på Mrs Rachels lille hostel. Her gav 3 Indien-kendte danske damer lige gav et par hints til, hvordan man gebærder sig i landet, som er så fuldt af modsætninger – det skal nok vise sig nyttigt fremover 🙂
I går ankom vi til Chennai kl. 14 efter en mellemlanding på Sri Lanka, hvor forholdene i lufthavnen er NOGET anderledes end vi er vante til 😉 Og sådan er det så fortsat: Her er mennesker – og ikke mindst scootere samt tusindvis af trehjulede taxaer – overalt… Køreturen til Spencer’s shopping center og stranden i den fuldstændigt uorganiserede trafik var noget af et vovestykke – heldigvis med indfødt chauffør! 🙂
Allerede 2 timer forsinket fra Billund mod Frankfurt… Så var det jo godt, vi kom næsten 3 timer inden afgang…
