Næ nej…! Søndagen startede ekstra tidligt, for vi skulle fra Siloam til Somasipadi allerede kl. 7.30, så Mette kunne få præstekjolen på inden gudstjenesten startede kl. 8.30… Vi ankom kl. 8.27 – og der var ikke en sjæl; ikke engang præsten 😉 Men de dukkede op lidt efter lidt, og efterhånden som gudstjenesten skred frem (på tamil, selvfølgelig) fik de endda højttalere og mikrofoner til at virke… 🙂

Mettes prædiken gik rigtig fint, omend præsten vist “oversatte” dobbelt så meget som hun sagde 😉 Vi blev da også lige bedt om at synge et par danske sange og en holde en takketale – herligt… Herefter gik turen mod Thiruvannamalai (med endnu en gudstjeneste undervejs, samt et besøg et sted, hvor de vil bygge en kirke ovenpå en gammel stald og mødding!) – og et møde på Wesleys kontor med Frede, Sundar og Nelson samt den nyansatte indiske kvinde, der skal være vores kontaktperson fremover.

Nu var det så tid til lidt kultur 🙂 Først et besøg på meditationsstedet Quo Vadis, hvor lederen, JP, fortalte en masse om det danske engagement i indisk historie. Og SÅ kom dagens højdepunkt; besøget i det 25 hektar (!) store Shiva-tempel:

Vores nye ven JP havde arrangeret en speciel VIP-tur til ypperstepræstens inderste del af templet, hvor vi sprang over køen af hundrede indere, der ventede på bare at KIGGE ind…! Vi kom helt ind, og fik vores navne råbt op for guden, en plet i panden og en fin blomsterkrans… Der var lidt spooky Indiana Jones over det!! 😉

Efter at have set meget mere af templet, tog vi tilbage til Quo Vadis, hvor der var en times meditation under ledelse af JP, og herefter middag på vores foretrukne restaurant i byen, hvor man både kan få vestlig og indisk mad (driveren og Wesley bestilte selvfølgelig indisk, men det var SLET ikke spicy nok for dem! 🙂 ) Og så tilbage til Siloam til en god nats søvn…