Fredag gik turen til Somasipadi, som var den første ALC-skole, der blev støttet af midler fra lille Vendsyssel. Skolen har 170 elever, og består af både primary- og high school.

Det var pastor Jane Aneetha, som stod for dagens program. Jane kender vi særdeles godt; hun har nemlig tidligere været headmaster på kostskolen i Siloam, hvor vi bor – og dermed også leder af vores guesthouse. Hun er fantastisk til engelsk, og en person, som børnene holder utroligt meget af. 

Ved ankomsten var der endnu en gang både trommer og blomster – og velkomsten skulle foregå på en lille scene med en flot, lyserød markise. Der er stadig meget varmt efter årstiden – så tak og lov for lidt skygge. I sin velkomsttale sagde Jane blandt andet: ”At forelske sig er nemt – men at VÆRE elsket er ikke en selvfølge” med henvisning til de mange dalit-børn i området, som er helt uden for kastesystemet (der fungerer i bedste velgående, selv om det officielt er afskaffet for år tilbage).

Programmet for velkomsten bøde på flot underholdning af skolens elever, og indskrivning af hele seks (bittesmå!) elever. Det foregår ved, at et andet barn, forældrene eller en lærer hjælper dem ved at skrive dét bogstav i en skål korn, der går igen som det første i vistnok alle verdens skriftsprog; nemlig dét, der genererer lyden A. I dag fik vi æren af at føre de små fingre i kornet og efterfølgende overrække de materialer, som de små elever skal bruge i den første del af deres skoletid.

Velkomstceremonien fandt sted foran Skæve Sogns første skolebygning, så det var et dejligt tilbageblik. Det var i sin tid en dygtig  medarbejder ved navn John Wesley, der introducerede os til området her. Han arbejder et andet sted nu – men da han havde hørt, at vi skulle besøge skolen, dukkede han op – bare for at sige hej.  

Annes 5. klasse på Dybvad Skole har inden turen lavet nogle små præsentationer af dem selv, som vi allerede har vist for en flok elever i Siloam. I dag skulle præsentationen stå sin store prøve, da hun skulle introducere en klasse af elever i 6th Standard for danske værelser, fritidsinteresser og familier. Det blev en stor succes, og Anne fik fine svar med retur til Dybvad.  

De fik også lært sangen ”I like the flowers”, og sang hurtigt, højt og herligt med på Bombidiadi-Bombidiadi – også da vi skulle videre. De var helt vilde med Annes besøg, og en enkelt dreng sprang endda spontant ud af klasselokalet og gik omgående på knæ med et kræmmerhus blomsterblade foran hende 🙂

Efter Somasipadi ventede køreturen mod tempelbyen Tiruvannamalai, hvor vi indledte med et besøg på ”den store røde skole” hos skoleleder Hubert (som også er et højtstående medlem af kirkens ledelse). Skolen har 1.500 elever og er et af ALC’s flagskibe.  Egentlig kom vi der bare for at få en kop kaffe, men fik også overrakt plaketter i anledning af skolens jubilæum – og så var aircondition’en på hans kontor skruet helt ned på 19 til vores ære – og hans nydelige kontortoilet kunne benyttes! 🙂

Frokosten blev serveret hos Deivaneethi (der er central manager i skoleprojektet, og som har været med ved velkomsterne de forskellige steder) i hans privatbolig, hvor hans hustru også deltog. Dejlige indiske retter på bananblade og spisning med fingrene; en disciplin, man lige skal vænne sig til…

Fredagens 2. programpunkt var et besøg på væveriet Lebanon – et sted, hvor enker tjener til livets ophold og også kan bo. Det er et af ALCs ældre projekter, hvor vores gode ven Sundar er vokset op – så han har kirken og skoleprojektet med fra barnsben. Vi uddelte nogle sække med dagligvarer til arbejderne, og herefter blev deres lille butik ellers ribbet for viskestykker, duge og klude og andre af deres flotte kreationer.

I Tiruvannamalai skulle vi da også lige på marked og shoppe lidt i de indiske butikker efter forskellige sager, vi kan bruge til skolebørn og Indien-arrangementer derhjemme. Vi synes, byens autos var NOGET smallere end forleden – eller også er det al den hvide ris, som har sat sig på bagdelen! 🙂 Så butikkerne blev OGSÅ ribbet – i hvert fald for perler, silkebånd, små olielamper i messing og andre gode ting.

Endnu én af de folk, vi har haft på besøg i Danmark, Ambily, hjalp os rundt og inviterede på hotel; kaffe, is og milkshakes. For Lars var det første gang siden 1980, at han fik sådan en – og han kom helt nostalgisk i tanker om, at han faktisk havde savnet det helt forfærdeligt 🙂

Endelig ventede et hyggeligt besøg hos den sidste af de folk herfra, der har været hos os i Dybvad og omegn, nemlig Epzi – og familien, hvor børnene Devine og Devina på henholdsvis 16 og 12 opførte den flotteste indiske dans. Devine er lidt af et naturtalent til både skole, musik og kunst, så vi fik meget flotte hjemmelavede bogmærker med hjem. Og Anne fik lidt flere skud i kassen til præsentationen om indiske skolebørns dagligliv.

I morgen, lørdag, er det tid for afslapning på Siloam, hvor vi skal over på kostskolen til et flot kulturelt show, pigerne har arrangeret for os. Og mon ikke, vi lige skal en tur ind til byen og ”kigge på vinduer”? 🙂