Dette er IKKE ferie… 😉 Dagens program startede med morgenmad kl. 7 i en noget suspekt restauration, hvor gekkoerne hilste på fra væggene – og hvor den tjeneren påstod, at deres varme risret var helt super morgenmad… Dét har vi diskuteret lidt frem og tilbage siden hen! 🙂 Men på en halv portion og en kop skoldende hed kaffe gik turen op ad Thiruvannammalais bjerg, hvor aber og hinduer i små og store helligdomme holder til langs stien mod toppen. Et fantastisk syn ud over byen og den enorme tempelplads. Med minibus (efter indisk standard en ganske udmærket én) ad stenede veje igennem byen og til ALC’s hovedkvarter “Lebanon”, hvor vi så nybyggeri og et sanctuary for udstødte kvinder, ligesom vi fik lejlighed til at hilse på områdets høje herrer i stedets historiske kontor, hvor kongefamilien (altså den danske!) stod på arkivskabene.

Efter Lebanon tog vi til Wesley’s Zonal Office, der ligger på ALC’s store skole med 2.500 elever. Her blev vi introduceret til personalet med taler, og fik gaver – Svend Erik og Jesper bl.a. den flotte indiske klædedragt dhoti (tror vi nok) og lang skjorte… Med beskeden om, at det måtte bæres senere ved dagens modtagelse i Somasipadi. Skolebesøget bød også på et kig ind i klasselokalet hos en gruppe børnearbejdere, der er blevet reddet af skoleprojektet – nogle fantastisk søde børn, der lærte en lille dansk sang uden (store) problemer…! 🙂 Dernæst lagde vi kursen mod Somasipadi, og stoppede undervejs for at få kaffe hos Wesleys forældre i deres lille hus langs landevejen. Husets herre hjalp med klædedragten, og så var vi ellers klar til Somasipadi School. Her var der igen modtagelse (også i kirken) med taler og alverdens ting. Højdepunktet var, de vi igen blev placeret på scenen i fire havestole og kunne nyde elevernes flotte sang, dans og optræden mens der blev overrakt checks og fortalt om planerne for den nye bygning, som vi hjælper til med. Slutteligt blev det, der egentlig skulle have været endnu et lille besøg til en fire timer lang seance, hvor også en selvhjælpsgruppe for kvinder og et møde i et BørneParlament blev overværet. Nu har vi spist, er trætte, og vil samle kræfter til morgendagen, hvor vi flytter til den mindre by Tirukoilu…